Information
Læs om hvem der står bag og hvordan du bruger appen

Mine knogler er en borgerrettet app omhandlende osteoporose, hvorigennem der formidles relevant information om osteoporose, både til borgere med osteoporose og til informationssøgende. Den har til formål at give en bedre forståelse af sygdommen samt oplyse om forebyggelse og behandling for at gøre det lettere at leve med sygdommen for den enkelte.


Hvordan bruges appen?


  • Artikler: I appen er der forskellige artikler om osteoporose. Hvis du læser en artikel, som du synes er særligt god, så er det muligt at gøre den til en af dine favoritter. Det gør du ved at klikke på hjertet øverst i højre hjørne. På den måde kan artiklerne nemt genfindes under din favoritside, som er markeret som et hjerte nederst i appen.
  • Min Side - DXA skanninger: Her kan du få hjælp til at forstå din T-score ved at taste din T-score for hofte og lænd ind, samt dit køn og din alder. Så vil du kunne se resultatet af din skanning på en graf. Her kan du også se, hvordan du ligger i forhold til jævnaldrende på de tre grafer, der viser udviklingen af T-score i forhold til alder hos kvinder og mænd. Området mellem den nederste og den øverste linje er normalområdet.
  • Min side - kalkberegner: Her kan du indtaste, hvad du spiser og drikker dagligt. Kalkberegneren vil så beregne dit daglige indtag af kalk for at vurdere, om du har brug for at supplere med et kosttilskud. Hvis du får nok kalk, vil der komme en grøn ring rundt om den dato, du indtaster under, og får du for lidt, vil ringen blive rød. 

Hvem står bag appen?

Indholdet i appen er udarbejdet og testet i forbindelse med et forskningsprojekt og er godkendt af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen. Artikler og øvelser om knoglevenlig træning er udarbejdet i samarbejde med Videnscenter for Knoglesundhed. MedWare ApS er den tekniske leverandør. 

Data, der indtastes eller genereres i denne app, bliver kun gemt på brugerens egen enhed. Data bliver altså ikke lagret hos hverken MedWare ApS, Sundhedsstyrelsen eller nogen anden samarbejdspartner.

Har du spørgsmål til appen bedes du kontakte Christoffer Bruun Korfitsen, Sundhedsstyrelsen på mail: cbko@sst.dk

Logo SST
Logo VfK