Viden om osteoporose
Alt hvad du har brug for at vide om osteoporose og forebyggelse

Når man har osteoporose, bliver knoglerne mere skøre og skrøbelige. Deraf navnet knogleskørhed, eller på fagsprog osteoporose. Du kan læse mere om osteoporose, samt hvordan du forebygger det, i denne tekst.

Gode råd til dig, der ønsker at forebygge osteoporose

1. Bevæg dig. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

2. Dyrk vægtbærende motion, gerne dagligt.

3. Spis sundt og varieret, særligt fødevarer, der indeholder kalk og D-vitamin.

4. Undgå rygning.

5. Undgå højt alkoholindtag. Følg Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol.

6. Få gerne sol på kroppen i sommerhalvåret. Følg dog Sundhedsstyrelsens anbefalinger om solbeskyttelse, så du ikke får for meget sol.

7. Undgå at blive undervægtig. Du er undervægtig, hvis du har en BMI under 19.

Osteoporose er en sygdom, der rammer knoglerne. Knoglerne bliver mere hullede i strukturen, som du kan se på billedet herunder.

Billede der viser tværsnit af ryghvirvel

Billedet viser hvordan en ryghvirvel ser ud indeni. Knogler er indeni bygget op af et gitterværk af knoglevæv. På billederne kan du se, hvordan gitterværket i en ryghvirvel ser ud, når man har osteoporose, og når man ikke har sygdommen. Når man har osteoporose, er gitterværket blevet svagere. Det betyder, at knoglerne lettere kan brække. 

I løbet af barndommen og ungdommen bliver dine knogler gradvist tættere i strukturen og stærkere. I 20-30 års alderen har du den størst mulige knoglemasse, og dine knogler er derfor stærkest på det tidspunkt. Herefter begynder du at miste knoglemasse. Det er altså naturligt, at knoglerne bliver mere skrøbelige med alderen. Både mænd og kvinder taber knoglemasse efter 30 års alderen. Hos kvinder sker der et særligt tab i forbindelse med overgangsalderen.

Knoglemassen måles med en T-score. Hvad T-scoren måler, kan du læse om her Viden om knogleskanning. I figuren nedenfor kan du se den normale udvikling i knoglemasse for både mænd og kvinder gennem livet. Figuren viser, at der hos alle sker et fald i knoglemasse med alderen.

Figur der viser at knoglemassen falder med alderen.

Figuren viser, hvordan knoglemassen falder med alderen. Knoglemassen kan blive så lav, at man får osteoporose. Blandt de allerældste har mange så lav knoglemasse, at de har osteoporose.

Når man har osteoporose, er knoglemassen særligt lav. Knoglerne er derfor særligt skrøbelige. Mere skrøbelige knogler betyder, at knoglerne lettere brækker sammenlignet med raske knogler. Det er dog langt fra alle med osteoporose, der oplever at få et knoglebrud som følge af sygdommen.

Hvem er i risiko for at have osteoporose?

Hvis du er kvinde efter overgangsalderen eller mand og ældre end 50 år, og du oplever at brække en knogle i en situation, hvor man normalt ikke ville få knoglebrud, kan det skyldes osteoporose. Det kan for eksempel være ved almindelig dagligdags aktivitet. Man kalder det et lavenergibrud. Lavenergibrud kan være tegn på osteoporose. Derudover er der en række faktorer, der kan føre til ekstra stort knogletab, og som derfor øger risikoen for osteoporose. Du kan læse om risikofaktorerne nedenfor.

Risikofaktorer:
  • Lavenergibrud: Hvis du har oplevet at få knoglebrud i situationer, hvor man ikke normalt ville få det, for eksempel ved almindelig dagligdags aktivitet, kan det være et tegn på, at du har osteoporose.
  • Høj alder: Jo ældre du er, desto mere sandsynligt er det, at du får osteoporose. Knoglerne afkalker normalt med 0,5 - 1% om året efter 30-års alderen, og for kvinder går det særligt stærkt omkring overgangsalderen.
  • Arvelig disposition: Hvis dine forældre, søskende, børn eller andre i den nærmeste familie har osteoporose, er der større risiko for, at du også udvikler sygdommen. Du kan forebygge skøre knogler ved at leve knoglevenligt, også selvom der er osteoporose i familien.
  • Lav kropsvægt: Høj og slank kropsbygning øger risikoen for osteoporose, specielt hos kvinder. Hvis dit BMI er under 19, er der større risiko for at få osteoporose.
  • Overgangsalder før 45-års alderen: Hvis du er gået tidligt i overgangsalderen, vil dit tab af knoglemasse ske tidligere end normalt.
  • Lavt fysisk aktivitetsniveau: Hvis du har en stillesiddende livsstil, og ikke bevæger dig mindst 30 minutter om dagen, har det en negativ indflydelse på dine knogler.
  • Lavt indtag af kalk og D-vitamin: Kalk og D-vitamin er vigtige i forhold til at opbygge knoglerne. Raske voksne anbefales generelt at indtage 800 milligram kalk om dagen, og et tilskud på 10 mikrogram D-vitamin dagligt i vinterhalvåret (oktober - april). Nogle grupper anbefales dog, at tilskuddet af D-vitamin tages året rundt, og for visse grupper i større dosis. Du kan læse mere om kalk og D-vitamin i kosten under Knoglevenlig livsstil, og du kan udregne dit indtag af kalk i kosten under "Min side".
  • Rygning: Rygning har en negativ indflydelse på knoglerne og kan medføre udvikling af osteoporose. Læs mere under Knoglevenlig livsstil, kost, kalk og D-vitamin.
  • Stort alkoholforbrug: Et højt forbrug af alkohol nedsætter knoglestyrken og øger risikoen for fald. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man begrænser indtaget af alkohol til 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Læs mere under Knoglevenlig livsstil, kost, kalk og D-vitamin.
  • Spiseforstyrrelser: Hvis du har haft en spiseforstyrrelse som ung, kan det have påvirket din opbygning af knoglemasse. Dermed kan du have en lavere knoglemasse at tære på. Spiseforstyrrelser kan også påvirke din vægt, så du bliver undervægtig, og det kan føre til tab af knoglemasse.
  • For lidt sol: Når du får sol på kroppen i sommerhalvåret, vil solens stråler medføre, at der dannes D-vitamin i huden. Er du sjældent i solen, vil det påvirke dit niveau af D-vitamin. Husk dog Sundhedsstyrelsens anbefalinger om solbeskyttelse, når du er i solen.
  • Medicinsk behandling mod andre sygdomme: Flere typer af medicinsk behandling kan betyde, at knoglerne afkalker hurtigere. Det kan for eksempel være langvarig behandling med binyrebarkhormon-tabletter for sygdomme som KOL og gigt. Du kan også få knogleafkalkning ved antihormonbehandling for brystkræft eller prostatakræft. Tal med din læge hvis du er i tvivl, om du får medicin, der øger din risiko for osteoporose.
  • Andre sygdomme: Osteoporose kan opstå som følge af andre sygdomme. Det kaldes for sekundær osteoporose. Det drejer sig særligt om sygdomme, som rammer hormonsystemet, for eksempel stofskiftesygdomme og type 1-sukkersyge. Derudover kan blandt andet kræftsygdomme, visse mave-tarmsygdomme og leddegigt give øget risiko for osteoporose. Tal med din læge, hvis du er i tvivl, om det gælder dig.
Billede af dame der taler med læge

For kvinder efter overgangsalderen og mænd over 50 år, der har mindst én af risikofaktorerne, er det relevant at tale med lægen om at blive undersøgt for osteoporose. Hvordan diagnosen stilles, kan du læse mere om under Et typisk patientforløb og Viden om knogleskanning.


Tilbage