Osteoporose giver normalt ikke smerter. Du kan dog være uheldig at opleve et knoglebrud eller et sammenfald i ryggen. Når man har osteoporose, så kan knoglerne være svækket så meget, at en ryghvirvel kan falde sammen selv ved en mindre påvirkning. Et sammenfald kan opstå ved eksempelvis kraftig hoste, løfte af mindre genstande eller ved at lave en forkert bevægelse. Nyopståede pludselige rygsmerter kan være et tegn på et sammenfald af én eller flere ryghvirvler.

Knoglebrud som følge af osteoporose kan typisk komme i håndleddet eller i hoften. Hofte- og håndledsbrud sker som regel i forbindelse med fald eller andre uheld. Den øgede risiko for brud gælder dog alle kroppens knogler.

Fakta om osteoporose og risiko for brud:

• Mange lever et liv uden brud, smerter eller gener, selvom de har osteoporose.
• Forebyggende behandling med medicin mindsker din risiko for brud og smerter væsentligt, hvis du har osteoporose.
• Det er vigtigt, at du styrker dine knogler med en knoglevenlig livsstil.
• Risikoen for knoglebrud stiger med alderen, og afhænger desuden af din målte knoglemasse (T-score). Hvis du tidligere har haft knoglebrud, er du i øget risiko for at få det igen. Derudover øger det risikoen for knoglebrud, hvis du ryger, har et stort forbrug af alkohol og hvis du tidligere har fået behandling med tabletter med binyrebarkhormon.
  

Smerter og sammenfald i ryggen:

Rygsmerter er almindelige og kan have mange årsager. Hvis man har osteoporose, kan nyopståede, pludselige og stærke smerter dog være et tegn på et sammenfald af én eller flere ryghvirvler. I teksten herunder kan du læse mere om, hvordan det føles at få et sammenfald af en ryghvirvel.

Sådan føles det

At få et sammenfald i ryggen kan opleves meget forskelligt. Nogle mærker det slet ikke, og sammenfaldet opdages derfor tilfældigt, hvis du eksempelvis får taget et røntgenbillede af anden årsag. Andre kan opleve svære smerter umiddelbart efter sammenfaldet.

Ved et sammenfald falder ryghvirvlen sammen, men brækker ikke over. Ryghvirvlen er derfor i langt de fleste tilfælde stadig stabil. Der kan være smerter, fordi sammenfaldet medfører små ændringer og revner i hvirvlen. Især i starten vil smerterne blive værre, når ryggen bevæges. Det kan sammenlignes med en brækket arm uden gips, den vil også gøre ondt ved bevægelse. 

Selvom det gør ondt, og smerterne måske kan blive værre, når du bevæger dig, er det vigtigt, at du alligevel forsøger at holde dig i gang og bevæger dig det, du kan. Langt de fleste oplever en bedring i løbet af 8-12 uger. 

Hvis du er uheldig at få et sammenfald, vil du samtidig være i øget risiko for at få nye knoglebrud. Det er derfor vigtigt, at du forebygger nye brud gennem effektiv behandling i form af medicin, sund kost og motion.

Behandling

Et sammenfald er et ufarligt brud, der i langt de fleste tilfælde er stabilt. Derfor behandles langt de fleste blot med hvile, let aktivitet og smertebehandling.

Hvad kan du selv gøre?

Her kan du læse om, hvad du selv kan gøre for at mindske smerterne uden brug af medicin.

• Hvile. Smerterne efter et sammenfald er oftest værst ved aktivitet. Derfor er hvile i liggende stilling en vigtig del af smertebehandlingen. Det er vigtigt, at du lærer hvilke stillinger, der hjælper dig bedst. Det kan også hjælpe at finde en balance mellem at være i gang, indtil smerterne melder sig, og så lægge sig, indtil du ikke har ondt længere. Musklerne kan nemt blive overbelastet, når de forsøger at holde området omkring sammenfaldet i ro. Når du hviler, får dine rygmuskler mulighed for at slappe fuldstændig af.
• Varme / kulde. Nogle oplever, at varme- eller kuldepakninger kan hjælpe på smerterne. Varme kan bidrage til, at musklerne bliver mindre spændte. Kulde får blodkarrene til at trække sig sammen, og kan bidrage til at få hævelse omkring sammenfaldet til at aftage. Kulde har også en bedøvende virkning, der kan hjælpe på smerterne.
  

• Aktivitet. Aktivitet er, ligesom hvile, vigtigt i forhold til smertebehandling. Nogle vil derfor opleve, at bevægelse hjælper på smerterne. Det er vigtigt, at du lærer at bevæge dig på en måde, så du undgår stillinger og bevægelser, der gør dine smerter værre. Der findes en række aflastende hjælpemidler, som for eksempel skråpuder, lændepuder og glidestiklagner, som kan hjælpe dig til at finde gode hvilestillinger, når du sidder eller ligger. Der findes også hjælpemidler, som for eksempel gribetænger og strømpe-påtagere, der kan hjælpe dig til at undgå bevægelser, der kan forværre dine smerter. Det kan typisk være en foroverbøjning og rotation i ryggen. Du kan kontakte din kommune, som ofte vil kunne hjælpe dig til at få vejledning om brug af hjælpemidler fra en fysioterapeut eller ergoterapeut. Hvis du har behov for hjælpemidler i forlængelse af, at du bliver udskrevet fra sygehus, kan sygehuset i nogle tilfælde stille hjælpemidler til rådighed midlertidigt. Ofte kan små justeringer i dagligdagen gøre en stor forskel i forhold til, hvordan du kommer ind og ud af sengen, samt hvordan du får gode arbejdsstillinger. 
  

Medicinsk smertebehandling

De fleste vil have brug for smertestillende medicin, særligt i tiden umiddelbart efter sammenfaldet. Har du svære smerter på grund af et sammenfald og har brug for smertestillende medicin, så er det vigtigt, at du kontakter din læge. En behandling med smertestillende medicin bør altid sættes i gang i samarbejde med din læge.

Smertestillende medicin

Som udgangspunkt vil smertebehandlingen altid starte med et lettere smertestillende middel, typisk paracetamol, som forhandles som Panodil, Pamol og Pinex med flere. Hvis du tager medicin med paracetamol, så vær opmærksom på, at der er en grænse for hvor meget, du må tage i døgnet. Den maksimale døgn-dosis fremgår af indlægssedlen i pakken. Hvis lettere smertestillende medicin ikke er nok til at tage smerterne, så tal med din læge om mulighederne for behandling med anden smertestillende medicin.