Spørgsmål og svar om osteoporose
De hyppigste spørgsmål og eksperternes svar

Her kan du læse de typiske spørgsmål om osteoporose og eksperternes svar.

1. Hvad kan du selv gøre, når du har fået diagnosen osteoporose?

Du kan heldigvis gøre meget selv, hvis du får osteoporose. En af de vigtigste faktorer for at mindske risikoen for knoglebrud er, at du følger din behandling med knoglestyrkende eller knogleopbyggende medicin. Du kan også leve knoglevenligt, herunder passe på med alkohol og rygning, og sørge for at få nok kalk og D-vitamin. Sidst, men ikke mindst, så er det vigtigt, at du fortsat bevæger dig og bruger kroppen, men tager hensyn til de mere skrøbelige knogler.

Billede af rygsøjle

2. Hvad er en DXA-skanning og hvad siger den om, hvor alvorlig sygdommen er?

En DXA-skanning af dine knogler foretages ved hjælp af svage røntgenstråler. Den måler indholdet af kalk i knoglerne. Resultatet af skanningen udtrykkes som en T-score for hoften og lænderyggen. Er T-scoren -2,5 eller lavere, så har du osteoporose. Jo lavere din T-score er, jo sværere er din osteoporose. Du kan læse mere om, hvordan du finder din T-score og indtaster den, så du kan følge den på en graf, under "Min Side". Uanset hvad din T-score er, er det relevant at leve knoglevenligt og give dine knogler de bedste betingelser for at blive stærke. 

DXA skanning

3. Hvor meget kalk og D-vitamin skal du indtage?

Det anbefales at indtage 1000 - 1200 mg kalk, og et tilskud på 20-40 mikrogram D-vitamin om dagen, når du har osteoporose. Kalk kan ikke lagres i kroppen, og det er derfor nødvendigt med en daglig tilførsel af kalk gennem kosten eller som tilskud. Du kan se hvor meget kalk, du får, ved at bruge beregneren under "Min side".

Billede af kalktabletter

4. Skal du spise almindelig varieret kost?

Du skal i din kost have fokus på madvarer, der hjælper med at få nok kalk og D-vitamin. Herudover kan du med fordel spise en almindelig sund, varieret kost, som følger de generelle kostråd fra Fødevarestyrelsen. Du kan læse mere om dette under Knoglevenlig livsstil.

Billede af knoglevenlig kost

5. Kan du undgå at skulle tage medicin eller kosttilskud ved at lægge din kost om?

Medicinsk behandling er det redskab, der bedst mindsker risikoen for at få knoglebrud og sammenfald i ryggen, som følge af osteoporose. Ved behandling med Alendronat i tre år, kan risikoen for at få sammenfald i ryggen halveres, og risikoen for hoftebrud mindskes med omkring en tredjedel. Det anbefales derfor, at du følger din medicinske behandling. Har du fået konstateret osteoporose uden at have oplevet brud, og er du i tvivl om, om medicinsk behandling er det rigtige for dig, bør du tale med din læge om det. Du kan læse mere om de forskellige behandlingsmuligheder under Medicinsk behandling.

Det vil for mange være svært at få nok kalk og D-vitamin gennem kosten. Langt de fleste vil derfor have brug for kosttilskud, for at få nok af særligt D-vitamin. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at voksne tager et D-vitamin tilskud dagligt i vinterhalvåret, og for nogle grupper året rundt. Hvis du har osteoporose, anbefaler Dansk Knogleselskab, at du får et tilskud på 20-40 mikrogram D-vitamin dagligt året rundt. Du kan læse mere under Knoglevenlig livsstil.

Billede af læge der kigger på skærm

6. Hvordan føles det at få et sammenfald eller brud?

Hofte- og håndledsbrud opstår som regel i forbindelse med fald eller andre uheld, og du er som regel ikke i tvivl om, at knoglen er brækket. Når der opstår et brud i en ryghvirvel, kaldes det et sammenfald. Du kan få pludseligt opståede smerter i ryggen, for eksempel ved løft eller vrid. Typisk vil smerten forværres ved at stå og gå, mens den bliver mindre af at ligge ned. Der kan være ømhed omkring det sted, hvor sammenfaldet er sket. Det er dog ikke alle, der oplever stærke smerter ved sammenfald i ryggen. Du kan læse mere under Viden om knoglebrud og sammenfald.

Billede af læge der kigger på røntgenbillede

7. Hvad skal du gøre anderledes, når du har fået et sammenfald i ryggen eller brud?

Det er vigtigt, at du fortsat bruger kroppen og bevæger dig, også selvom du har haft knoglebrud eller sammenfald i ryggen, som følge af osteoporose. Hvilken aktivitet, der vil være god for dig, afhænger både af, om du har haft brud, og hvor fysisk aktiv du er vant til at være i det daglige. Du kan læse mere og se forslag til øvelser og bevægelser under Introduktion til knoglevenlig træning.

8. Må jeg fortsætte med at dyrke almindelig motion?

Hvis du har osteoporose, er fysisk aktivitet vigtig for opbygning og bevarelse af knoglestyrken. Fysisk aktivitet er også vigtig for at bevare eller forbedre balancen, gangfunktionen, koordination og styrke i musklerne. Hvilken slags motion, der passer til dig, vil afhænge af dit nuværende fysiske aktivitetsniveau og sværhedsgraden af din osteoporose. Du kan læse mere og se forslag til øvelser og bevægelser, der er tilpasset både hvor svær, din osteoporose er, og dit aktivitetsniveau, her Introduktion til knoglevenlig træning.

Billede af træning

9. Hvilken type medicin findes der, og hvad er fordele og ulemper?

Der findes flere typer medicinsk behandling for osteoporose. Medicinen kan inddeles i knoglestyrkende og knogleopbyggende lægemidler. Fordelen ved medicinsk behandling er, at den mindsker risikoen for at få knoglebrud og sammenfald i ryggen, som følge af osteoporose. For eksempel kan man med behandling med Alendronat i tre år mindske risikoen for sammenfald til det halve, og risikoen for hoftebrud med omkring en tredjedel. Ulemperne er, at nogle oplever bivirkninger. Bivirkningerne er forskellige fra behandling til behandling. Du kan læse mere om de forskellige behandlingsmuligheder under Medicinsk behandling.

10. Hvem skal huske, hvornår jeg skal skannes eller have taget blodprøver?

Aftal med den læge, der følger dig, hvornår du skal til kontrol, og hvordan du bliver indkaldt. Ofte er det en god idé også selv at holde styr på, hvornår du for eksempel skal skannes igen. Dit behandlingsforløb vil afhænge af sværhedsgraden af din sygdom, typen af medicinsk behandling, og om du skal behandles hos din egen læge eller på sygehuset. Det er derfor godt at aftale med den læge, som behandler dig, om du selv skal bestille tid til din næste kontrol, skanning eller blodprøve, eller om du bliver indkaldt. Aftal også hvornår det skal foregå. Hvis du selv skal bestille tid, kan det være en god ide at lave en påmindelse til dig selv i kalenderen, så du ikke glemmer det. Du kan læse mere om forløb og kontroller under Et typisk patientforløb.

Billede fra Køge sygehus

Tilbage