Introduktionsartikel
Om app'en "Mine Knogler"

Velkommen til appen Mine Knogler. Appen er udarbejdet i samarbejde med en række førende eksperter og forskere indenfor osteoporose, herunder Videnscenter for Knoglesundhed. Indholdet er godkendt af en arbejdsgruppe hos Sundhedsstyrelsen. I appen, kan du finde al den viden, du har brug for om osteoporose. Appen er inddelt i to roller:

Rollen "Osteoporosepatient - Til dig, der har osteoporose". Her kan du som borger med osteoporose få en bedre forståelse af sygdommen, samt få viden om forebyggelse og behandling og hjælp til at mestre sygdommen i det daglige.

Rollen "Har jeg osteoporose - Til dig, der vil vide mere om osteoporose". Denne del er til dig, der ikke har fået konstateret osteoporose, men blot gerne vil vide noget mere om sygdommen. Det kan være, at du er pårørende, eller er i tvivl om det er relevant for dig at blive undersøgt for, om du har osteoporose.

Sådan bruger du appen:

  • Artikler: I appen er der forskellige artikler om osteoporose. Hvis du læser en artikel, som du synes er særligt god, så er det muligt at gøre den til en af dine favoritter. Det gør du ved at klikke på hjertet øverst i højre hjørne. På den måde kan artiklerne nemt genfindes under din favoritside, som er markeret som et hjerte nederst i appen.
  • Min side - DXA skanninger: Nederst i appen kan du klikke på "Min side". Her kan du få hjælp til at forstå din T-score ved at taste din T-score for hofte og lænd ind, samt dit køn og din alder. Så vil du kunne se resultatet af din skanning på en graf. Her kan du også se, hvordan du ligger i forhold til jævnaldrende på tre grafer, der viser udviklingen af T-score i forhold til alder hos kvinder og mænd. Området mellem den nederste og den øverste linje er normalområdet. 
  • Min side - kalkberegner: Her kan du indtaste, hvad du spiser og drikker til dagligt. Kalkberegneren vil så beregne dit daglige indtag af kalk for at vurdere, om du har brug for at supplere med et kosttilskud. Hvis du får nok kalk, vil der komme en grøn ring rundt om den dato, du indtaster under. Får du for lidt, vil ringen blive rød.


Data, der indtastes eller genereres i denne app, bliver kun gemt på brugerens egen enhed. Data bliver altså ikke lagret hos hverken MedWare ApS, Sundhedsstyrelsen eller nogen anden samarbejdspartner.

Rigtig god fornøjelse.

Logo SST
Logo SST

Fortsæt